Hyundai-ejede Boston Dynamics præsenterede forleden deres seneste menneskelignende robot, Atlas. En fætter, der bevæger sig lige på grænsen til uncanny valley. Robotten blev lanceret med en salut til Tesla, der også brygger på en robot, nemlig Tesla Bot / Optimus.
Da Elon Musk præsenterede Tesla Bot i 2021 blev planerne nemlig visualiseret af en mand, der var klædt ud som robot.
“Vi lover, at dette ikke er en person i en bodysuit,” skriver Boston Dynamics i et opslag på Elons eget sociale medie, X.
I den vedhæftede video ser man Atlas ligge livløs på gulvet, hvorefter den rejser sig op og går hen mod kameraet. Robotten udviser en imponerende adræthed og balanceevne, der viser, hvor langt Boston Dynamics er nået i udviklingen.
Det er planen, at Atlas begynder en pilottest på Hyundai-faciliteter allerede i starten af næste år. Men egentlig maseproduktion ligger stadig et par år længere ude i fremtiden, siger direktøren for Boston Dynamics.
Dermed er han noget mindre aggressiv i sine udmeldinger end Elon Musk, der under præsentationen af Optimus sagde, at den skulle kunne “Din Optimus kunne “arbejde hele dagen på fabrikken, foretage dine indkøb og derefter lave mad til dig”.