×
GadgetsTophistorie

Salget af iPads er styrtdykket

Salget af iPads har været faldende i årevis – og omsætning faldt i seneste kvartal med hele 16 procent.

Det er på høje tid, at Apple lancerer nye iPads. Tal fra det seneste kvartalsregnskab viser, at salget af iPads er dykket gevaldigt i forhold til samme kvartal sidste år. Hele 16 procent er der barberet af iPad-indtægterne.

Det store dyk skal naturligvis ses i lyset af, at årets iPads er forsinkede. De bliver først lanceret på tirsdag under Let Loose eventet. Mange potentielle kunder står i venteposition for at se, hvad der kommer.

Men faktisk har indtægterne fra iPads været konstant faldende, når man sammenligner Q2-kvartalerne i de seneste fire år. Det er altså ikke en enlig svale. Spændende at se, om Apple har noget i posen på tirsdag, som kan vende den uheldige tendens.

Helt så skidt går det ikke for iPhone, selv om der også er et stort fald i indtægterne i forhold til sidste år (45,9 mia. dollars mod 51,3 mia. dollars i Q2 2023). Men det fald var forventet af Apple, som allerede tidligere har fortalt, at indtægterne på iPhone i Q2 3023 var exceptionelt højt.

Ikke desto mindre er også iPhone-indtægterne i Q2 det laveste i fire år.

Til gengæld går det fortsat godt for 'Tjenester', der dækker over blandt andet App Store, Apple Music og Apple TV+. Her blev der slået ny rekord med en kvartalsomsætning på knapt 23,9 mia. dollars.

Samlet set omsatte Apple for 90,7 mia. dollers i kvartalet og havde en profit på 23,6 mia. dollars – 164 milliarder kroner. Dermed overgik de faktisk forventningerne fra Wall Street.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.