×
GadgetsTophistorie

Vinder Galaxy Watch 7 blodsukker-kapløbet mod Apple?

Ifølge nye rygter vil Samsung Galaxy Watch 7 indeholde teknologi, der kan overvåge brugerens blodsukker niveauer.

Nye rygter hævder at Samsung Galaxy Watch 7 vil kunne holde øje med bærerens blodsukker-niveau. Uret forventes at blive præsenteret det 10. juli, sammen med Galaxy Ring, der kan få samme funktion.

Er der hold i rygterne, bliver det en stor sejr for Samsung, da konkurrenten Apple i årevis har kæmpet for at lancere samme funktion i Apple Watch. Apple vandt “kapløbet” om EKG i smartwatches. En funktion der først kom langt senere i Samsungs ure.

Rygtet kommer fra en sydkoreansk artikel, der også hævder, at Hon Pak, vicepræsident og leder af digital sundhedspleje hos Samsung Electronics, for nylig mødtes med rådgivende bestyrelsesmedlemmer på Samsung Health-platformen på Samsung Medical Center i Seoul.

Diskussionerne fokuserede på blodsukkerovervågning, diabetes og anvendelsen af AI til Samsung Health.

Overvågningen af blodsukker vil være non-invasiv. Der vil altså ikke være tale om, at der skal prikkes hul på huden for at måle blodet.

Det er dog højest usandsynligt at Samsung vil markedsføre blodsukkermåling som en medicinsk instrument. Det kræver nemlig langt flere langstrakte godkendelsesprocessor, end hvis produktet “blot” klassificeres som en “elektronisk enhed”.

Ud over måling af blodsukker i Galaxy Wach 7 er der snak om, at funktionen også bliver tilgængelig i den kommende Galaxy Ring, der præsenteres samtidig.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.